tekst: Jette Arp
Solen skinner. Det regner ikke!!
Hvor er det godt, for i dag begynder Festugen på Drejø – d. 27. juli. Klokken er 09. Der er travlhed henne ved Forsamlingshuset, for kl. 10 åbner Markedet med boder – fyldt med hjemmelavede lækkerier af enhver art – lige fra syltetøj til strik og hæklerier af fineste kvalitet. Men også genbrugsafelingen byder på gode fund – og så er der jo alfeline-fortællingerne…
Øens fiktive lille barnebarn er igen på færde – i år med en bod , hvor 8 farvestrålende hæfter ligger på et alfeline-blåt bord sammen med en nyudgiven malebog og et Ø-spil med indlagt rundtur, hvor seværdighederne præsenteres i et sprog forståeligt for hele familien.
Og årets nye alfeline – nr. 16: At være Ø-bo – præsenteres her for første gang. Alfeline vil så gerne være en rigtig drejø-bo, men hvordan bliver man nu det, når man ikke er født og opvokset på øen? Historien kommer langt omkring – helt til- bage til en gravsten fra 1600-tallet. Fortællingen er en ren kærlighedserklæring til øen midt i verden, som Drejø også kaldes. Læs den … og mon ikke man får lyst til at blive Ø-bo?
Og herligt er det at være ø-bo – ikke mindst her i festugen. Markedet buldrer af sted med fyr på grillen, hvorfra der hentes kvalitetspølser fra Roberts frit græssende køer. Og der er hjemmebagte pølsehorn til. Også nylavede vafler med musik til. ”I en lille båd, der gynger”, lyder det hen over markedspladsen. Jo, der er levende musik – og folk nynner med, gynger med, mens de smilende og snakkende går rundt mellem boderne og slår en handel af. Også et par sofaer er til salg…
Fortsættelse følger næste dag, hvor markedsmusikken afløses af klassiske toner fra kirken, hvor det er lykkedes at få to supernavne til at give koncert.
Og samme aften fortsætter festen i Forsamlingshuset, men nu med et band, der får stemningen op på de høje navler.
Der er publikum til det hele – ikke mindst til den traditionelle sangaften – hvor et klaver, en violin og en kirkesanger sætter dagsordenen for en aften, hvor sangen endelig får vinger efter mere end et års corona-tavshed. Også en solo bliver det til, en vise om et pindsvin! Sunget, ja foredraget på mesterlig vis af en af de faste beboere. Også børnene har et indslag, der peger frem mod festugens afslutning – Bedstedagene, Klovnedagene.
Gæster udefra kommer i rigt mål – også Nan og Niels fra Snekkersten, der år efter år lægger til i Gl. Havn med deres smakkejolle. De glæder sig til Sejlergudstjenesten – en tradition, der nu har levet siden 2004. MEN i år blæser det og regner – for meget, så i stedet må de trække ned i kirken – vores fint restaurerede nykalkede kirke, hvor præst Lisbet med stor entusiasme bringer naturens vidundere med sig ind i kirkerummet.
Og så, ja, så er festugen slut, og dog… for i de senere år har den udvidet sig med Bedstedagene, som nu også kaldes Klovnedage. Drejø er børnebørnenes ø – og nu også oldebørnenes – og de klovner sig gennem tre vidunderlige dage rundt på Drejø. Se nu bare deres hjemmefremstillede klovnedragter, der hænger til tørre – snart klar til at iføre sig, når traktoren kører dem rundt på øen. Første stop er hos øens ældste, Lillian på Husmandsvej, der traditionen tro står klar med sine åh, så vidunderlige hind- bærsnitter. Og turen går videre til Museet, til stranden, til … og bedsterne er med – i år også en oldemor – og en bedstefar med harmonika. Det hele slutter med et besøg af en rigtig klovn – Tapé – i præstegårdshaven.
Og færgen Højestene sejler frem og tilbage – læsset med glade, hensynsfulde gæster, der traver op til byen… næsten en hel folkevandring. Første stop: Alfelines salgsvogn hos Oldemor Edith, der ofte sidder og fortæller om, hvordan man kan komme på Ø-kig med Alfeline. Næste stop: Det ny- oprettede Kræmmerhus, hvor Sanne fra Museet tager imod med is, kaffe og en god historie. Videre går turen forbi Ulles Smutstensmuseum – hva ́ det nu er for noget? Er det en practical joke – eller hvad? Men stenene ligger der på rad og række, og som på et andet museum er der lekture om det- te fænomen. At smutte med sten kan måske gå hen og blive en ny lidenskab…
Og købmand har vi heldigvis stadig på Drejø – klar med en traditionel grillkylling og pølser.
Er man til et andet traktement, traver man ud ad Skovvejen, hvor Spiseladen dukker op. Rigtig gammeldags velsmurt smørrebrød af fine ø-råvarer fremstillet af unge mennesker. Noget nyt gam- melt. Spændende!
Men det er varmt – og for enden af Bækskildevej venter en dejlig badebro og en sandstrand.
Nu er det bare at kaste sig i bølgerne, og skulle man få lyst til at blive på øen er der de fineste overnatningsmuligheder lige bagved med shelters og bålplads. Og er man ikke til overnatning i det fri, ja, så er der den gamle feriekoloni – egentlig det gamle badehotel, hvor man i perioder også kan leje sig ind for en overnatning. Feriehusene er naturligvis for længst booket. Men måske man skulle sikre sig et til næste år??
Mon ikke de rigtig energiske tager turen videre helt ud til Skoven og klinten – der hvor verden næ- sten synes at stoppe. Måske de lejer en cykel… dem er der nok af på Drejø, for det er jo en rigtig cykelø.
Herude i Skoven, der kun var rigtig skov i meget gamle dage, myldrer det ikke længere med mennesker, men fuglene… de er her i rigt mål. Vand til alle sider. fred. uendelighed, evighed.
Og her kan man sidde og fundere over, hvem det så er, der bor her eller har boet her.
Ja, på vejen tilbage kunne man jo slå et slag indenom Forsamlingshuset og studere bibliotekarens og arkivarens bog om de gamle huse på Drejø. Den kan også købes. Og så er der jo alle de finurlige
alfeline-fortællinger, hvor man kigger indenfor hos øboerne. Sidste stop før færgen er oldemor Edith ved huset med Alfelines salgsvogn. Mon hun sidder der endnu?
Nej, men vognen er der – og her kan man købe alle alfelinerne, Ø-spillet og malebogen. Et minde om Drejø, måske en gaveidé?
På snarligt gensyn på Drejø! Der er faktisk også enkelte huse til salg. Velkommen!
PS Festugetraditionen blev påbegyndt for snart 30 år siden af den daværende beboerforening med Mimi Jespersen i spidsen. Den nu afdøde legendariske musiker, Bjarne Korsgård, spillede en særdeles vigtig rolle i disse festdage. Efterhånden er festdagene vokset til en uge, og alle øens foreninger er involveret i arrangementerne.
Man kan læse mere om Drejø og Alfeline på www.drejo.dk og www.alfeline.dk
En sang fra Bedste/Klovnedagene: Det er så dejligt at komme her
Det er så dejligt at komme her til Drejø i al slags vejr
her er der fred, ro og ingen larm, og stemningen den er varm.
Man finder det man drømmer om på denne fred’lige ø
farvel til byen og ta’ en tur
til øen med smuk natur.
Det er så dejligt at komme her her er hyg’ligt,
jeg kommer tit her er fællesskab, det er magi, her er haver jeg kan lege i.
Jeg fisker og jeg kører atv, den er gul og passer til mig
jeg kører med min far i sikker stil og nogen gange kør’ jeg bil
Det er så dejligt at komme her
og lege med sin nye ven
til klovnedage med sjov skattejagt
så kommer alle Drejøs børnebørn.
Og brombær og blommer skal plukkes snart til pandekagerne og andet rart,
vi tar’ til sidst en kaffetår
med mange tak for i år.
Tekst: Drejøs børnebørn 2021 Melodi: I skovens dybe stille ro.