Drejø-Posten – april 2022
FØLJETON – mini-alfeline nr 18. : Velkommen
skrevet af Jette Arp, foto Helle Køster
– Hvor har du været henne?
Farmor så nysgerrigt på Alfeline, der kom susende ind ad døren med meget røde kinder og et hemmelighedsfuldt udtryk i øjnene.
– Mig? Nåh, jeg har såmænd bare været nede hos Lars på Nygården og budt en ny drejøbo velkommen. Det er nemlig sådan, at nu begynder folk at flytte hertil og ikke herfra.
Og hvis jeg ikke vil med tilbage til Århus, og I ikke vil have mig boende, så kunne det jo være, at Kirsten ville have mig boende.
– Nej, stop nu lidt, Alfeline. Farmor så strengt på Alfeline. Nu skal du altså ikke begynde igen med alt dit brokkeri om den flytning. Pludselige kom farfar buldrende ud i køkkenet til dem, og nu så han strengt på farmor.
– Kan du da ikke høre, at pigebarnet bare forsøger at være morsom? Alfeline, fortæl nu om vores nye tilflytter.
Alfeline skyndte sig over på farfars skød og hviskede…
– TAK, søde farfar. Og så fortalte hun…
I kender da godt Kirsten, ikke? Det er hende, der har været her i de sidste fem år hver sommer og boet ude hos Johannes i en campingvogn. Men nu flytter hun rigtigt herover og skal være her altid. Altid, ja! Og lige så stille hviskede hun til farfar: Bare det var
mig. Han trykkede hende ind til sig.
Farmor stod lidt og så meget tænksom ud…
– Nå, ja, hende kender jeg da godt. Jeg tror, jeg har været i læsekreds med hende henne i Præstegården.
– Ja, og hun er bare så sød. Og hun har boet rigtig mange år i København, men hun vil hellere bo her – lige netop her på Drejø, og det fandt hun lige pludselig ud af for fem år siden, da hun gik sammen med sine børnebørn nede langs stranden og kunne se vand på begge sider, så, ja så sagde hun til sig selv: HER VIL JEG GERNE BO!
– Spurgte du hende så ikke hvorfor?
– Jo, men det kunne hun ikke rigtig forklare. Det var bare noget, hun ligesom mærkede, at her hørte hun til – og det forstår jeg godt, for det er også sådan, jeg har det, ikke også farfar?
Han gav hende endnu et lille klem som svar, men spurgte så…
– Nå, men hvad fortalte hun ellers?
– Jo, hun er fra Thurø og har gået i skole i Svendborg – ligesom mig!
Men så har hun altså også været lærer i København – for voksne.
Men hun blev kun derovre. fordi hun gerne ville være sammen med sine børnebørn, men de er lidt store nu, så de må komme over og besøge hende, og så kan det jo være, at de får lyst til at blive her, ikke? Ligesom mig.
– Skal hun bo hos Johannes?
– Nej, farfar, jeg har jo fortalt, at hun skal bo nede i den ene halvdel af Lars ́s gård.
– Det har jeg ikke hørt – hos Lars Ovn?
– Ja, er det ikke morsomt? Nu var farmor på banen igen. Hun fortsatte…
Så kan det jo være, der kommer gang i ovnene igen. Ja, Alfeline, det var nede hos Lars, at Bedstedagene begyndte, men da var der et stort indianertelt, og vi fik så mange pizzaer.
– Se lige her! Jeg tog et billede af Kirsten. Hun står inde i Lars ́ gård. Jeg glæder mig sådan til at gå tur med hende, for så vil hun fortælle om alle de sommerferier, hun har sejlet rundt i Ø-havet. Det gjorde hun som barn – og tænk, så vælger hun Drejø som den bedste!
Fortsættelse følger i næste nr. Jette Arp